Energi

Energi

I hverdagen betegnes energi som en legemlig og åndelig kraft. I fysikken er energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Den samlede energi i universet er en konstant.

Der findes mange former for energi, og her er nogle af dem:

Termisk energi: Ofte kaldt varme, varmeenergi eller temperatur i daglig tale.

(http://da.wikipedia.org/wiki/Termisk_energi, i kan læse mere om det  her)

Kemisk energi: Energi der frigives hvis et stof som fx Benzin, olie eller mad forbrændes fuldstændigt.

(http://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_energi, i kan læse mere om det her)

Elektrisk energi: Høj kvalitet i den forstand at den kan omdannes fuldstændigt til andre energiformer via en transducer.

   

Transducer

Strålingsenergi: Energi fra stråling. Strålingsenergi kommer fra solen, som planterne på jorden udnytter i fotosyntesen.

Kernekraft à Atomkraft: Kernekraft udgør et vigtigt alternativ til energiforsyning baseret på fossilt brændsel (Kul, olie, tørv, naturgas).

Mekanisk energi: Defineres som summen af potentiel og kinetisk energi.

Potentiel energi à Beliggenhedsenergi: En form for ”oplagret” energi. Knyttet til et legemes beliggenhed i et kraftfelt.

Kinetisk energi à Bevægelsesenergi: Den energi som ”træge legemer (legemer med en vis masse) i bevægelse, besidder i kraft af deres bevægelse.

Lydenergi: lyd, mekanisk vibration af stofdele i et fast stof, væske eller gas, der udbreder sig som en bølge; i en gas er lyden en trykbølge. I daglig tale omfatter lydbegrebet normalt kun vibrationer overført gennem luft og opfattet af hørelsen.

Fysikkens Farver

I fysik hedder farverne ikke bare rød, blå, grøn, orange, lilla osv., men det hedder kobolt blå, turkis, lavendel lilla, mørkerød, bordeux osv.

Helt objektivt betragtet eksisterer farver ikke. Det er tilfældige områder i det elektromagnetiske spektrum, som vore øjne og vor hjerne omformer til – og opfatter som – farver. Følgelig kan man betragte farver som en illusion.

Der er noget der hedder additiv farveblandning og subtraktiv farveblandning. I additiv farveblanding er grundfarverne: rød, grøn og blå, hvor grundfarverne i subtraktiv farveblanding er: cyan, magenta og gul.

Sådan ser det ud, når hvidt lys bliver delt igennem en glasprisme. Og ud for farverne kan man se de forskellige farvers bølgelængde i nannometer. Bølgelængden er afstanden mellem to lystoppe.

Fysikkens sprogbrug

Fysikkens sprogbrug KONTRA hverdagens sprogbrug

Fysikkens sprogbrug er karakteriseret ved at man bruger enheder og størrelser til at understrege hvad det konkret er man mener, fx i hverdagen kan man sige: jeg er 175 høj, men i fysikken ville man i stedet sige: jeg er 175 cm høj. Det er en af de ting der gør forskellen. Tingene bliver målt og enheder bliver sat på til at understrege hvad det er.

Vi har fundet ud af at chilis styrke faktisk bliver målt ud fra Scoville-skalaen. Scoville er den enhed, som bestemmer en capsaicinbaseret smags styrke.

En anden forskel er også at man ikke taler om abstrakte ting i fysikken, men konkretiserer altid så meget som muligt. Fx ville man ikke sige, at trøjen er lyserød, når den er rent faktisk er rød. På den måde bliver det mere konkret og korrekt.

Enheder                                                  Konstanter

cm – centimeter                                     Lysets hastighed – c = 299792458*10⁸ m/s
m – meter                                              Smeltepunkt for is = 0 °C = 273,15 K
km – kilometer
s – sekund
J – joule
kWh – kilowatttime
W - watt

Kosmologi

KOSMOLOGI à UNIVERSET (Hvordan opstod universet ? m.m.)

Grundlaget for kosmologi indenfor videnskab er det kopernikanske princip, hvori jorden ikke har en speciel plads i universet. Den moderne kosmologi startede med Albert Einsteins generelle relativitetsteori i det 20. århundrede og hans bedre astronomiske observationer af fjerne objekter.

Kosmologi beskæftiger sig med de største objekter i universet som galakser og galaksehober.

Kosmologi à Universet à Med det mener vi, at det ikke kun er den galakse vi lever i, men også alt det der er udover vores galakse.

GALAKSER: Et system af stjerner, støv og gas bundet sammen af tyngdekraften.

GALAKSEHOBE: Samling af galakser

Atomet

                                                Atomet

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Et atom består af en kerne, som er i atomets centrum. Kernen består af to kernepartikler, neutroner, som er neutrale, og protroner, som er positivt ladet. Uden for kernen er der et antal elektroner, som er negativt ladet. Elektronerne er fastholdt af den elektriske tiltrækning fra kernen.

Periodiske system.

Det periodiske system opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner, der er uden for kernen. I det periodiske system er der 8 hovedgrupper, og nummeret på en hovedgruppe er antallet af elektroner i den yderste skal af atomet. Det er elektroner, som bestemmer grundstoffets kemiske egenskaber. 

http://www.ptable.com/?lang=da På denne hjemmeside kan man se hele det periodiske system og man kan også se alle grundstoffernes antal af protoner, elektroner og neutroner. Hvis man er interesseret i at finde ud af noget om alle de forskellige grundstoffer, kan man tjekke denne hjemmeside ud. 

Kilder:
http://da.wikipedia.org/wiki/

www.netlex.dk

De tre fysik perioder 

Middelalder fysik – 300 - 1500

Engang var fysik ren filosofi, og der blev næsten aldrig lavet eksperimenter. Man filosoferede over nogle fremsatte teorier. Man mente på et tidspunkt at et legemes masse havde indflydelse på, hvor hurtigt legemet faldt til jorden.

Aristoteles (310–230 f.Kr.) er den mest kendte græske filosof. han forsøgte at give en fysisk forklaring på de fænomener han iagttog. Ifølge Aristoteles bestod verden af de fire elementer; luft, ild, vand og jord. Det fik han bekræftet ved at brænde noget træ, for når man ser træet brænde, kan man se ilden, se luften som røg, vandet forlader træet, og jorden var tilbage som akse. Da han undersøgte himmellegemerne fandt han ud af, at de ikke havde den samme naturlige bevægelse som de jordiske elementer; jord, vand, ild og luft. Så han mente at det måtte bestå af et femte element, som han kaldte æteren. Aristoteles’s verdensbillede, som havde jorden som centrum, kom til at danne grundlaget for den fysiske og den astronomiske videnskab i over 1000 år.

Nicolaus Kopernikus (1473-1543) skrev i 1500-tallet bogen ”Om himmelsfærernes drejninger”. Hvori han skrev at jorden ikke var centrum, men at solen er universets centrum. Han mente at månen bevægede sig omkring jorden og at planeterne bevægede sig rundt om solen. Kopernikus havde selv problemer med sin teori, for hvis jorden skulle bevæge sig i forhold til solen og stjernerne, skulle man da kunne se stjernerne flytte sig i løbet af årene. Tycho Brahe (1546-1601) konkluderede i slutningen af 1500-tallet, at Kopernikus ikke havde ret i sin teori. Brahe mente at jorden var verdens centrum.

Klassisk fysik – 1500 – 1900 

Galileo Galilei (1564–1642) var en italiensk fysiker, astronom og filosof. Galilei ville gøre op med Aristoteles’s fysik. For ham var videnskab baseret på observationer og eksperimenter. Galilei skulle eftersigende have sagt: ”Mål det, der er måleligt, og gør det, der ikke er måleligt, måleligt.” Det viser meget tydeligt at hans måde at finde ud af noget var ved at lave eksperimenter. Han grundlagde den naturvidenskabelige metode, som går ud på at man fremstiller en hypotese, og ud fra forsøg kan man se om resultaterne er i overensstemmelse med hypotesen. Så det man forudsiger, måles bagefter. Galileo Galilei opdagede ved hjælp af kikkerten Jupiters måner, som han så som en bekræftelse på at solen var i centrum. Han opdagede også at der var langt flere stjerner end man kunne se med det blotte øje. Den katolske kirke var ikke glad for at Galilei sagde at solen var verdens centrum, og derfor blev han tvunget til at opgive sine synspunkter, og erklære at jorden er verdens centrum.

Med Kepler’s love kunne man forudsige præcist, hvordan planeterne bevægede sig. Men hvorfor de gjorde det, vidste man ikke. Det var først da Isaac Newtons (1642–1727) teori om massetiltrækningskræfter kom, at man fik en model der ville kunne forklare det. Det siges at Newton fik den idé, da han så et æble falde til jorden. Han troede så at æblet faldt ned, fordi jorden trak i det med sin kraft. Han forstillede sig nu at jorden påvirkede månen med sin tiltrækningskraft, og denne tiltrækningskraft fastholdt månen i sin bane. Newton lavede ud fra dette en gravitationslov.

Moderne fysik – 1905

Moderne fysik blev grundlagt med atomfysikeres og Albert Einsteins arbejde omkring 1900-tallet. I 1905 publicerede Albert Einstein (1879 -1955) sin specielle relativitetsteori og i 1916 den generelle. Dette blev revolutionerende for vores opfattelse af universet. Man har siden da forsøgt at afkræfte eller bekræfte relativitetsteorien flere gange, men ingen af delene er endnu lykkedes. Han skrev fire afgørende artikler, som blev grundstenene for den moderne fysik. I den første artikel skrev han om teorien om den fotoelektriske effekt. Den anden artikel omhandlede molekylers størrelse. Den tredje artikel var om en bevisførelse for eksistensen af atomer. Dette gav eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer. Den fjerde artikel indeholdte de specielle relativitetsteori.

Om os!

Om gruppe 6.

 Vi er fire piger som går i 1.b på Esbjerg gymnasium.


Der er Dicle på 16, Sara på 16, Maria S på 18 og Maria Y på 18. I vores fritid arbejder vi, og bruger tid på vores lektier. Derudover bruger vi tid på vores familie og venner :-)

Vi har lavet denne blog, fordi vi skal skrive om noget fysik der omhandler fysikkens verdensbilleder. Vi håber i vil kigge med og følge vores indlæg på bloggen!

                                            ENJOY !

Sara

    Dicle                                                                                

Maria S                                               Maria Y