Fysikkens Farver

I fysik hedder farverne ikke bare rød, blå, grøn, orange, lilla osv., men det hedder kobolt blå, turkis, lavendel lilla, mørkerød, bordeux osv.

Helt objektivt betragtet eksisterer farver ikke. Det er tilfældige områder i det elektromagnetiske spektrum, som vore øjne og vor hjerne omformer til – og opfatter som – farver. Følgelig kan man betragte farver som en illusion.

Der er noget der hedder additiv farveblandning og subtraktiv farveblandning. I additiv farveblanding er grundfarverne: rød, grøn og blå, hvor grundfarverne i subtraktiv farveblanding er: cyan, magenta og gul.

Sådan ser det ud, når hvidt lys bliver delt igennem en glasprisme. Og ud for farverne kan man se de forskellige farvers bølgelængde i nannometer. Bølgelængden er afstanden mellem to lystoppe.

Fysikkens sprogbrug

Fysikkens sprogbrug KONTRA hverdagens sprogbrug

Fysikkens sprogbrug er karakteriseret ved at man bruger enheder og størrelser til at understrege hvad det konkret er man mener, fx i hverdagen kan man sige: jeg er 175 høj, men i fysikken ville man i stedet sige: jeg er 175 cm høj. Det er en af de ting der gør forskellen. Tingene bliver målt og enheder bliver sat på til at understrege hvad det er.

Vi har fundet ud af at chilis styrke faktisk bliver målt ud fra Scoville-skalaen. Scoville er den enhed, som bestemmer en capsaicinbaseret smags styrke.

En anden forskel er også at man ikke taler om abstrakte ting i fysikken, men konkretiserer altid så meget som muligt. Fx ville man ikke sige, at trøjen er lyserød, når den er rent faktisk er rød. På den måde bliver det mere konkret og korrekt.

Enheder                                                  Konstanter

cm – centimeter                                     Lysets hastighed – c = 299792458*10⁸ m/s
m – meter                                              Smeltepunkt for is = 0 °C = 273,15 K
km – kilometer
s – sekund
J – joule
kWh – kilowatttime
W - watt

Kosmologi

KOSMOLOGI à UNIVERSET (Hvordan opstod universet ? m.m.)

Grundlaget for kosmologi indenfor videnskab er det kopernikanske princip, hvori jorden ikke har en speciel plads i universet. Den moderne kosmologi startede med Albert Einsteins generelle relativitetsteori i det 20. århundrede og hans bedre astronomiske observationer af fjerne objekter.

Kosmologi beskæftiger sig med de største objekter i universet som galakser og galaksehober.

Kosmologi à Universet à Med det mener vi, at det ikke kun er den galakse vi lever i, men også alt det der er udover vores galakse.

GALAKSER: Et system af stjerner, støv og gas bundet sammen af tyngdekraften.

GALAKSEHOBE: Samling af galakser